Taksigelseskirken

Fotograf Anne Beth Witte 

Kirkens arkitektur:

Kirken er tegnet af Frederik Kiørboe som en moderne udgave af en middelalderkirke med gotiske træk.

Den afløste Aldersro kirke, en såkaldt 'vandrekirke', en midlertidig kirke, som havde ligget i sognet siden 1908 og var bygget af kokolith (en blanding af gips og affald fra kokosnøddeskaller).

Kirkens nuværende navn er valgt for at give udtryk for taknemmelighed over Sønderjyllands genforening med Danmark - og for, at Danmark ikke blev inddraget i første verdenskrig.

Under kirkerummet findes en stor krypt, som rummer mødelokaler og kordegnekontor. Bag kirken er der en menighedsbørnehave.

Orgel: Frobenius 1970, 22 stemmer.

Den genfundne altertavle:

Aksel Jørgensens altertavle i Taksigelseskirken "Den spedalske" midterfelt: 180 cm x 180 cm; sidefelter: 180 x 90 cm.

Malet til Taksigelseskirken og opstillet ved kirkens indvielse den 25. september 1927.
Genopstillet ved pinsegudstjenesten den 11. maj 2008.

”Den spedalske” er en trefløjet altertavle, der inspireret af kirkens navn viser en ”taksigelses”-scene: Jesus modtager og velsigner en samaritaner, der kommer til ham for at takke for helbredelsen for sin spedalskhed (Lukas 17,11-19).

Det har tydeligt været socialisten og arbejdermaleren Aksel Jørgensens hensigt at skildre Jesus som en human og barmhjertig person, der tager sig af de svage i samfundet. Omkring den bibelske situation oplever vi arbejderkvarterets samtid med børn og unge piger i skikkelse af knælende og stående engle, og med et menighedskor, der lovpriser Jesus. Scenen afspejler Taksigelseskirkens og dens forgænger, Aldersrokirkens, omfattende søndagsskolearbejde, KFUM og K-arbejdet og den aktive menighed, hvor sangen sandsynligvis har været god og markant.

Der er flere navngivne personer på billedet, fordi Aksel Jørgensen altid brugte modeller, når han malede sine figurer, bl.a. en lærer og flere børn fra søndagsskolen, samt unge fra KFUM og K.

En yderligere redegørelse for altertavlen og dens historie findes i CRAS, LXI, 1991, s.58-75 og ”Fra fortælling til symbol”, tekstbog til diasserie, Materialecentralen 1992, begge ved Knud Munck, samt Annette Kruhøffer i Lokalavisen Østerbro, 14. maj 2008.

Maleren Aksel Jørgensen (1883-1957) var født og opvokset på Ydre Østerbro i København. Hans far var maskinsmed på Aldersro Bryggeri, og familien boede i Haraldsgade, senere på Lyngbyvej. Under sin opvækst arbejdede Axel Jørgensen som bud og arbejdsdreng på flere af de nye fabrikker, der efter industrialiseringen skød op i det tidligere forstadskvarter. Senere kom han også i malerlære hér, og i 1910 blev han gift med en pige fra området i den lille midlertidige vandrekirke Aldersro Kirke, forgængeren for Taksigelseskirken.

Taksigelseskirken (indviet 1927) er ligesom Aldersro Kirke (indviet 1908) opført af Kirkefondet for delvist lokalt indsamlede midler. Derfor har det været naturligt for kirkens præst A. Biering Sørensen at bede den lokale kunstmaler om en gave i form af en altertavle.

Axel Jørgensen, som på det tidspunkt allerede var professor ved Kunstakademiet i København, malede ikke blot en ”taksigelses”-altertavle, nemlig ”Den Spedalske”, men han gik også i samråd med kirkens arkitekt Fr.Kiørboe aktivt ind i hele planlægningen af kirkens alterparti med knæfald, alterbord og antependieudsmykning.

I 1937 besluttede menighedsrådet dog at nedtage Axel Jørgensens altertavle. Begrundelse var, at man ikke mente, billedet var malet helt færdigt, og dertil kom, at der var udtrykt utilfredshed med de kradse farver og udformningen af Kristusskikkelsen. Det gjorde naturligvis kunstneren ondt, og han var villig til både at ændre/færdiggøre billedet og evt. helt erstatte det af et nyt, for at imødekomme menighedsrådets ønske. Aksel Jørgensens ”taksigelses”-altertavle blev erstattet først af Ellen Hofman-Bangs ”Den evige Jøde” og i 1938 af hendes ”Christi genkomst”.

I 1988 fandt daværende sognepræst ved Taksigelseskirken Knud Munck dog frem til Axel Jørgensens oprindelige altertavle, der var deponeret af hans familie i Silkeborg Kunstmuseum. Han og en del af menighedsrådet arbejdede særdeles aktivt, men forgæves, på at få Hofman-Bangs tavle udskiftet med ”taksigelses”-altertavlen. Hofman- Bangs altertavle blev dog nedtaget i 2003, hvor kirken deltog i kunstprojektet ”Kan et figentræ bære oliven?” (2003-06). I denne periode har henholdsvis Leonard Forslunds, Annette Harboe Flensburgs og Helle Frøsigs værker prydet kirken. Værkerne var ikke tænkt som permanente altertavler, men fik menighed og ansatte til at opleve deres kirke på en ny måde og foranledigede derved, at man ikke ønskede en genopsætning af ”Christi genkomst”. I stedet opsatte man ligeledes midlertidigt et stort trækors udført af Benny Jørgensen.

I 2008 besluttede menighedsrådet, at Aksel Jørgensens gamle altertavle skulle tilbage til kirken, og ved venlig mellemkomst fra Silkeborg Museums direktør, Dorte Kirkeby Andersen, arkitekt Niels Henrik Kirkegaard, provsten over Østerbro, Erik Balslev-Clausen og ikke mindst Axel Jørgensens barnebarn og arving, Leonore Hansen, har det nu været muligt at tilbageerhverve ”taksigelses”-altertavlen til Taksigelseskirken.

Taksigelseskirkens "nye" altertavle:

Af Knud Munck, tdl. sognepræst ved Taksigelseskirken og nuværende sognepræst ved Kalvehave og Stensby kirker, og Anne-Mette Gravgaard, kunsthistoriker og sognepræst i Davids Kirke

Rejsen har været lang for Aksel Jørgensens alter-triptykon i Taksigelseskirken. Hovedmotivet er en illustration af kirkens navn og viser den spedalske, der ifølge Lukasevangeliet opsøger Jesus for at takke ham for sin helbredelse. Aksel Jørgensen har afbildet Jesus som en nordisk kæmpe med gyldent hår, omgivet af lokale folk fra Aldersro Sogn iført samtidens habitter og kjoler. De små piger i forgrunden med englevinger.

Historien bag altertavlen handler om et kunstværk, der blev foræret til kirken af kunstneren, forkastet nogle år senere af et menighedsråd, gemt hen på Aksel Jørgensens atelier, genopdaget på Asger Jorn-museet og atter opsat på sin gamle plads. Og nu kommer så endnu en tilføjelse til denne historie.
Alterbilledet blev på trods af, at det endnu ikke var helt færdigt, ophængt ved kirkens indvielse i 1927. Men først i dag, 55 år efter kunstnerens død, synes det at have fået sin endelige form. Arkitekt m.a.a. Niels Henrik Kirkegaard har forestået denne opgave i samråd med Anne-Mette Gravgaard, Knud Munck og Aksel Jørgensen-kenderen Troels Andersen.

Oprindelig blev Aksel Jørgensen af menighedsrådet selv bedt om at færdiggøre billedet. Sandsynligvis var det en ufuldstændig hånd på en af de små piger, der er afbildet til højre for Jesus, der faldt menighedsrådsmedlemmerne for brystet.

Men Jørgensen tog som den seriøse kunstner, han var, opgaven alvorligt. Hånden var for ham inferiør - den kunne altid udfyldes med farve! Derimod oplevede han givetvis, at billedets proportioner ikke harmonerede med det storladne kirkerum. Derfor ønskede han en betydeligt udvidelse af billedet med flere felter, både foroven og forneden. Han rejste sågar til Italien for at lade sig inspirere af den italienske renæssancekunst, og ved hjemkomsten udførte han adskillige skitser til, hvordan billedet kunne gøres færdigt.

Men i 1937 var menighedsrådets tålmodighed slut. Det medddelte kunstneren, at man ikke længere ønskede hans alterbillede og sendte det tilbage. Det stod derefter i mange år i Aksel Jørgensens atelier på Charlottenborg, hvor han virkede som professor, og det ses som baggrund på adskillige af hans atelierbilleder.

I 2007 besluttede Taksigelseskirkens menighedsråd at genanskaffe og genopsætte altertavlen på dens gamle plads. Det lykkedes at skaffe de fornødne økonomiske midler hertil, og ved indvielsen den 11. maj 2008 kunne man igen opleve “Den spedalske” placeret stort set som i 1927.

Aksel Jørgensens visionære tilføjelser var dog ikke kommet med. Og det er det, som der nu er sket. Niels Henrik Kirkegaard blev bedt om at arbejde videre på billedet med udgangspunkt i Aksel Jørgensens mest detaljerede skitse til en samlet komposition.

En nutidig kunstner er gået i clinch med den gamle mesters udkast og har på vor tids præmisser skabt et “gesamt-kunstværk”. Det eksisterende polykrome alterbillede er blevet suppleret med syv nye billedfelter, som anelsesfuldt i skitseform opleves i den gyldne overflade. De nye motiver peger alle hen på påskens begivenheder. Nederst: hanen, der viser hen til Peters fornægtelse af Jesus - og vores menneskelige svigt, Jesus i Getsemane have med de sovende disciple, Veronicas svededug - Jesu ansigtsaftryk i vores verden, og øverst opstandelsen, symboliseret ved det tomme kors, en basunengel og en helligåndsdue skikkelse af Fugl Fønix. Midterbilledet med den spedalske, der knæler foran den hvidklædte Kristus-figur sættes på denne måde i relation til hele lidelseshistoriens menneskelige svigt og tvivl og opstandelsens håb. Derved kan scenen minde os om et andet påskemotiv, “Den sidste nadver”. Hele triptykonen opleves næsten som en klassisk renæssancealtertavle, men er samtidig et helt nutidigt udtryk for vores individualiserede kristendom, hvor det er op til hver enkelt at gøre sig sine forestillinger om de store spørgsmål i tilværelsen.

På rammen rundt om alle billedfelterne er der trykt et citat fra Lukasevangeliets 18. kapitel: den spedalskes taksigelse for sin helbredelse.

Forgyldning, lakering, silketryk og print er udført af Nielsen & Kromann, mens snedkerarbejdet og opsætningen er foretaget af modelsnedker Rasmus Heide.

Fuldendelsen af Aksel Jørgensens og Niels Henrik Kirkegaards altertavle er muliggjort gennem midler fra Østerbro Provsti, Landsforeningen af Menighedsråds Kunstfond, Augustinus Fonden og Konsul Jorck og hustru Emma Jorcks Fond.

Den lille piges hånd er dog aldrig blevet malet færdig. Og på sin vis fører den os ind i altertavlens historie.

Kirkens menighedsråd markerede ibrugtagningen af den på én gang nye og gamle altertavle ved en gudstjeneste den 2. marts 2012.

Tekst af: Knud Munck og Anne-Mette Gravgaard