Begravelse & bisættelse

Er man pårørende til en afdød, henvender man sig til en bedemand, som vil være behjælpelig med det praktiske. Bedemanden tager kontakt til sognepræsten i afdødes bopælssogn og aftaler tidspunkt for en begravelse eller bisættelse. Dette kan man også gøre selv. Man skal selv aftale tid med præsten til en personlig samtale, hvor forløbet af bisættelsen/begravelsen også aftales.

Er der særlige musikønsker, aftales dette med kirkens organist.

Ved en begravelse afsluttes højtideligheden på kirkegården, hvor præsten foretager jordpåkastelsen, og kisten nedsænkes i jorden.

Ved en bisættelse foretager præsten jordpåkastelsen i kirken, og rustvognen kører kisten afsted.

Hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken er det muligt at lave en borgerlig ceremoni - der skal den døde dog stadig registreres på kirkekontoret.

Arrangerer man selv begravelse/bisættelse kan man henvende sig til kirkekontoret for råd og vejledning.

Lyssestage


Fotograf Anne Beth Witte