Vielse & kirkelig velsignelse
Du kan blive gift hos os uanset om du er mand, kvinde eller non-binær; om du er homo eller hetero; om du har været gift før eller det er første gang. Det eneste, som kræves er, at mindst én af de to parter er medlem af folkekirken.
Læs videre her på siden eller kontakt en af kirkens præster, hvis du vil vide mere.
Aftale vielse
Ønsker I at blive gift i enten Lundehus Kirke eller Taksigelseskirken, henvender I jer til kirkekontoret eller en af præsterne for at aftale dag og tidspunkt for vielse og en samtale.
Prøvelsesattest
Forud for brylluppet skal I have udstedt en prøvelsesattest fra den kommune, hvor I bor. Det foregår ved at logge på borger.dk og udfylde en samlivserklæring. Attesten viser, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. Prøvelsesattesten kommer i e-boks, og må ikke være mere end 4 måneder gammel på vielsesdagen.
Prøvelsesattesten skal afleveres til kirkekontoret.
Oplysninger
Jeres personlige oplysninger samt navne og adresse på vidner skal senest 14 dage før vielsen fremsendes gennem denne formular:
Nyt navn?
Hvis I vil ændre navn i forbindelse med jeres bryllup, skal I selv ansøge om det på borger.dk I kan som hovedregel få hinandens mellem- og efternavne. Indtil tre måneder efter vielsen er det gratis at få foretaget navneændring, hvis der er tale om et navnefællesskab. Et navnefællesskab betyder, at I vælger at få hinandens mellem- og efternavne.
Kirkelig velsignelse
Har I tidligere indgået et borgerligt ægteskab, har I senere mulighed for at få en kirkelig velsignelse af dette ægteskab. Henvendelse herom rettes til kirkekontoret eller en af kirkens præster.
Fotograf: Peter Grosen