FDF
BEGGE KIRKER
TAKSIGELSESKIRKEN
FDF K5 Østerbro giver børn og unge et ståsted at møde verden fra.
FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, oplever og vokser i mødet med ledere, der har noget på hjerte. Her er der plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet. I FDF bliver verden større, når vi leger og bliver udfordret i et forpligtende fællesskab.
Vi holder møde hver onsdag og vi laver mange forskellige aktiviteter, men har stort fokus på leg, fantasi, udeaktiviteter, løb, friluftsliv, natur og klassiske ”spejder færdigheder” som bål, snitte, førstehjælp. Lederne i FDF er frivillige og I vores forening har vi fokus på at laver aktiviteter der er sjove for både voksne og for børn.
Når man starter i FDF K5, er man velkommen til at prøve at være med et par gange inden at man melder sig ind i foreningen. Hvis man starter i Puslingeklassen 5-6 år må man godt have sin mor og far med og der er mulighed for at få en kop kaffe i kirkens lokaler, mens børnene har møde.
I FDF K5 er vi meget ude og holder ofte møder i Fælledparken, området omkring kirken og på børnehavens udearealer bag ved kirken. Om vinteren bruger vi kirkens krypt til at holder møderne i.
Mødetider I Taksigelseskirken, Jagtvej 165:
· Puslingeklassen 5-6 år onsdag kl. 17-18.00
· Tumlinge og Pilteklassen 7-9 år onsdag kl. 18.00-19.15
Læs mere på vores hjemmeside FDFK5.dk hvor du også kan se kalenderen for den enkelte klasse.
Kontakt kredsleder Alfred Kristiansen Info@fdfk5.dk , 22 62 01 49
LUNDEHUS KIRKE
FDF K27 Lundehus giver børn og unge et ståsted at møde verden fra.
FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, oplever og vokser i mødet med ledere, der har noget på hjerte. Her er der plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet. I FDF bliver verden større, når vi leger og bliver udfordret i et forpligtende fællesskab. FDF skaber ansvarlige, demokratiske og engagerede medborgere.
I FDF K27 sker der noget nyt hver uge: Vi leger hemmelige agenter og finder på skøre spil, klæder os fjollet ud og synger sange. Vi snitter og laver mad på bål. Vi tager på løb - også i mørket.......
Og så tager FDFerne på ture og lejre. FDFernes egen hytte hedder Hesselbjerg og ligger ved Ganløse og her er der weekendture. Hvert år tager vi på sommerlejr, nogle gange i Danmark andre gange i udlandet.
Der er møde hver onsdag og her er der både unge og voksne ledere. Man kan starte til FDF, når man går i bh.kl. og det er for både drenge og piger. FDFerne mødes i Lundehuskirken og er tit ude i naturen.
FDF K27 Lundehus er en del af Lundehuskirkens børne- og ungdomsarbejde og deltager i blandt andet børnegudstjenesterne og er sammen med kirken hovedarrangør af Hollween-Græskar-aften i oktober.
Alle er velkomne i FDF K27 Lundehus Sogn - både som barn og som voksen.
Mødetid i Lundehus kirke, Strødamvej 1:
0. kl - 5.kl. : onsdag kl. 17-18.30
6.kl.- 8.kl. : onsdag kl. 18.30-20.30
Se mere på Facebook, kig efter siden FDF K27 Lundehus sogn
Kontakt: Kredsleder Karl Schjødt Thorsen, kredsleder@fdfk27.dk , 60 74 84 60